1. holdet øger muligheden for oprykning
Begge vores elitehold var atter i kamp, torsdag den 20. maj.
Vores 1. hold skulle spille på Svendborg mod Horsens. Efter sæson starten, hvor vi spillede 9-9 mod Lillebælt, var hele holdet indstillet på, at vi burde have vundet, og resultatet ikke var tilfredsstillende. Træningsindsatsen blev derfor rette mod til korte spil, da det jo drejer sig om at få bolden i hul. Holdet optimisme fejlte derfor ikke noget, da prøverunden blev spillet om onsdag - hvor det kunne konstateres at Svendborg er en kort og ikke særlig svær bane.
Horsens havde kun lige tabt knebent til Lillebælt, så ingen tvivl om de kan spille god golf.
I foursomes spille Mark H/Mark V, Julian/Jon og Michael/Jeppe. Det var kun Mark/Mark der ikke kom særligt godt fra start, men efter en fantastisk fighter vilje, fik de delt deres match. Michael/Jeppe kom hurtigt foran fik en sikker sejr. Det så længe ud til Julian/Jon også skulle vinde, men da modstanderne lavede en flot birdie på sidste hul, delte de også deres foursome. Så stillingen var 4-2 til os.
Eftermiddagen blev fighter viljen og fokus rettet helt ind, og alle spillede fantastisk golf. Dermed vandt vi 5 ud af 6 singles, hvor kun Jeppe måtte sig overvundet.
Samlet resultat 14 - 4. Vi er atter tilbage på ret kurs
DK-serie holdet spillede en meget afgørende match mod Hedeland på Sydsjælland. Hedeland var, ligesom os, ubesejret, så vinderen af kampen har helt sikkert kursen mod 3. division.
Vi kom godt fra start og var foran efter foursomes med 4-2. Det holdt desværre ikke, og om eftermiddagen var det kun Frederik og Jannik der formåede at dele deres match. Resten tabte og vi tabte derfor kampen med 12-6. Hedeland ligger derfor nu til første pladsen, som giver direkte oprykning. Vi er dog ikke helt ude endnu. Nr. 2 i puljen får nemlig mulighed for at spille om oprykning. Derfor bliver næsten kamp på Nordbornholm mod Nordbornholm meget vigtig. Vinder vi den kan vi stadig nå det.
Næste holdkamp for 1. holdet er på hjemmebane mod Svendborg den 31. august. Svendborg er ubesejret, så en sejr er nødvendig, hvis vi vil have forhåbning om oprykning til 1. division.
Alle medlemmer er meget velkommen på banen, hvor der kan nydes en forfriskelse fra SE GOLF, samt muligheden for at se en god gang golf.
Alt støtte hjælper holdet rigtigt meget - så vel mødt den 31. juli.
|