LOGIN
Kun medlemmer
Få adgang til persondelen.
Glemt adgangskode

Nyheder
Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet indeholder bl.a. nyt omkring den nye bane, matcher og bookning af tider.

Sct. Hans Turnering 2004


Sædvanen tro afholder vi en hyggeturnering, med efterfølgende middag og Sct. Hans bål. Turneringen er åben for alle med adgang til stor bane.
Det tilstræbes, at restauranten tænder op i grillen, men i tilfælde af dårlig vejr kan dette ændres.


Turneringsformen er ikke helt fastlagt, da det igen vil afhænge af vejret, men der vil blive indlagt forskellige konkurrencer undervejs,
og vi spiller kun ca. 12-15 huller. Så, hold jer ikke tilbage. Kom og vær med til en hyggelig aften med golf for sjov. Og tag din kone/mand
eller kæreste med til "aftergolf" i klubhuset. Vi regner med at spise ca. kl. 20.30.


Pris inklusiv middag kr. 185,- (gæst til middag: kr. 135,-)

Se matchopslaget og tilmeld dig her

Seneste udkast til den nye bane


Planlægningen af den nye bane skrider frem som planlagt og vi har modtaget det seneste udkast til banen.
Du kan se banen her, men vær opmærksom på at billedet er forholdsvis stort,
så det kan tage lidt tid at få det frem på skærmen.

Nyt password til GoBook


Det er ikke længere muligt at bruge det gamle password i GoBook.
Fremover skal det password alle har modtaget i forbindelse med det nye DGU kort også bruges til GoBook.

Hvis du ønsker at ændre dit password kan du gøre det på DGU's hjemmeside på følgende link: Ændring af PIN-kode

Regler for bookning af tider


Bestyrelsen og centeret har i samarbejde vedtaget at der ikke kan bookes mere end 3 tider udover det der kan bookes i gobook.
Man kan altså stadig booke tider i gobook 7 dage frem i tiden, derudover kan der bookes yderligere 3 tider hos Centeret.

Afbud og udeblivelse fra matcher


Stadig flere deltager i vores matcher, hvilket jo er meget positivt. Det betyder desværre også at der er flere der
melder afbud efter sidste tilmeldingsfrist eller helt udebliver fra matchen. Derfor vil vi kort redegøre for, hvilke regler der gælder:


  • Afbud skal meldes til matchlederen enten telefonisk eller helst via email. Matchlederen står altid på matchopslaget som kan ses på hjemmesiden eller på opslagtavlen.
  • Sidste frist for afbud står som regel på matchopslaget. Hvis det ikke er tilfældet gælder de generelle matchbetingelser, der siger at sidste tilmeldingsfrist er kl. 18.00 5 dage før matchen.
  • Hvis der meldes afbud efter sidste tilmeldingsfrist, men senest en time før tee-off skal der betales Matchfee.
  • Ved udeblivelse skal der betales Matchfee, og spilleren udelukkes fra de næste 2 matcher i klubben. Udeblivelse samt manglende betaling af matchfee, medfører udelukkelse for deltagelse i matcher, indtil matchfeen er betalt, samt udelukkelse for deltagelse i de næste 2 matcher i klubben.

    Jesper Bentzen desværre ikke med i US open kvalifikationen


    Det har tidligere været skrevet at Jesper Bentzen via sit flotte resultat i en pre-kvalifikation var 1. reserve til den endelige US-open kvalifikation og dermed næsten sikker på at komme ind.
    MEN det viste sig desværre at han kun var 2. reserve. Da det kun var 1. reserve der kom med, måtte han tage hjem igen.

    Golfin mesterskaberne


    Afholdes i år på Hjarbæk Fjord den 14. august. Kvalifikationen til mesterskaberne er via Gammel Dansk Match (Kenny's Match) d. 26.juni.

    Carsten Brandt er udpeget som holdleder. Carsten har booket 3 lejligheder á 2 personer samt 1 lejlighed á af 4 personer + en opredning - ialt 11 personer - fra fredag 13. august til lørdag 14. august, således at holdet er friske og udhvilede.

    Som noget nyt har Bestyrelsen og centeret i samarbejde bevilget et beløb til dækning af transport og overnatningsudgifter.

    Videoovervågning


    Der arbejdes i øjeblikket på at etabelere en videoovervågning af bag p-pladsen, hvilket forhåbentlig kan skræmme eventuelle skumle personer.

    Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at videoovervågning IKKE giver nogen garanti for forsikringsdækning i forbindelse med tyveri.
    Det er kun i tilfælde af at videoudstyret kan 'fange og genkende' tyven, og overgive dette til politiet, således at straffeansvar kan gøres gældende, at eventuel dækning kan komme på tale. Det er stadig bedst ikke at lade sit udstyr stå frit fremme selvom der er videoovervågning.
    Videoovervågning er sikkert virkelig godt - præventivt.



    Skrevet af Claus Grønager den 10-06-2004