LOGIN
Kun medlemmer
Få adgang til persondelen.
Glemt adgangskode

Nyheder
Nyhedsbrev

Nyheder omkring ny greenkeeper, matchplaner, Audi-masters, markeringsmærker, øl og vand i restauranten og det nye tee-sted på hul 8.

Ny greenkeeper


Vores greenkeeper gennem alle de år Skjoldenæsholm Golfbane har eksisteret
Sten Løkke, har besluttet sig for at prøve noget nyt. Den 1. marts tiltræder
han en stilling i Harekær Golfklub.


Ny Greenkeeper på Skjoldenæsholm bliver Mette Glarborg, som kommer fra en
tilsvarende stilling i Blokhus. Udover at være Chef-greenkeeper på
Skjoldenæsholm, skal Mette også være koordinerende greenkeeper for alle
Golfin's baner.


I samme forbindelse er Mads blevet udnævnt til førstemand.


Nye afstandsmarkeringer


Der er blevet lagt nye afstandsmarkeringer i fairways. I stedet for de gamle,
som man ikke kunne se med mindre man stod på dem, er der blevet lagt nye
afstandsmarkeringer som kan ses på lang afstand. Markeringen har form som en
kugle, hvor den øverste del er hævet op over græsset.


Der er lagt markeringer på 100 m og 150 m på alle huller og på 200 m på
hul 12 og 16 og på alle par 5 huller. Der er ikke længere markeringer for 50
m.


Ny bryggeriafale.


Centeret har indgået en aftale med Carlsberg om levering af drikkevarer til
restauranten.


Det betyder samtidig nogle sjove tiltag til klubbens matcher. Bl.a. indfører
Coca-Cola en turnering de kalder "Evian Shot of the Year", hvor man til 
alle klubmatcher konkurrerer om, hvem der kommer nærmest flaget på hul 8. Vinderen
får en præmie, og den der kommer nærmest over hele året vinder en "Two-ball putter" fra Odessey, samt går videre til en landsfinale,
der afholdes her på Skjoldenæsholm den 5. september.


Mon ikke det også er muligt at få Carlsberg til sponsorere en af vores
klubmatcher.


Nyt tee-sted å hul 8


Som alle vintergolfere har set, er de så småt begyndt på at anlægge det
nye tee-sted på hul 8, samt rydde buskadset til højre for hul 8 (sikkert til
glæde for mange). Centeret regner med at det nye tee-sted kan tages i brug
omkring Sankt Hans, men det afhænger selvfølgelig af vejret.


Audi-Masters


Bestyrelsen har igen i år valgt at sige ja til at lægge bane til
Audi-Masters, som afvikles i weekenden den 15-17 august. Som kompensation for at
klubben afgiver banen i weekenden, er der indgået den aftale med centret at de
ikke kan booke green-fee spillere før fredag i de tre øvrige weekends i august
måned. Derudover har Audi accepteret at sponsorere en af vores klubmatcher.


Matchplaner


Stort set alle matchplaner er nu klar for næste år. Udover de almindelige
klubmatcher gælder det også Herre- og Dameklubben, regionsgolf og
eliteturneringerne. Du kan finde alle matcherne her, under de forskellige
udvalg.





Skrevet af Claus Grønager den 27-01-2003