LOGIN
Kun medlemmer
Få adgang til persondelen.
Glemt adgangskode

Nyheder
Nyhedsbrev

Da sæsonstarten nærmer sig handler dette nyhedsbrev mest om matcher. Derudover er der en kort orientering om tidsbestilling på internettet og green-fee aftalen med Køge

Åbningsmatch


Nu nærmer foråret sig, og det er tid til årets første match. 

Traditionen
tro er begynderudvalget vært ved åbningsmatchen, som finder sted lørdag den
5. april kl. 13.00 (standerhejsning kl. 12.00)
. Efter matchen er der festmiddag.


Matchfee er 150 kr. incl. festmiddag, men excl. drikkevarer. Gæster til
spisning koster 120 kr. 

Vær opmærksom på at det koster 150 kr. i matchfee
uanset om du deltager i spisningen eller ej.


Alle medlemmer med adgang til stor bane kan deltage.


Du finder matchopslaget med mulighed for tilmelding her.


Opstart i dame- og herreklubben


Lørdag den 29. marts holder dame- og herreklubben fælles opstartsmatch med
efterfølgende møder.


Matchen starter kl. 9.00 med seneste mødetidspunkt kl. 8.30. Der er tale om
en stableford match med gunstart.


Efter matchen er der dækket op til fællesspisning,
der består af en gryderet. Efter spisningen ca. kl. 14.00 afholder dame- og
herreklubben møde henholdsvis i klublokalet og i laden. Prisen for at deltage i
spisningen er kr. 80,00 ekskl.. drikkevarer.


Alle damer med et handicap på max. 42 og alle
herrer med et handicap på max. 36 er VELKOMNE.



Damer kan tilmelde sig her.
Herrer kan tilmelde sig her.


Vi mangler matchledere 


Også i år skal vi bruge en række matchledere, som skal stå for
afviklingen af vores klubmatcher. Hvis du er interesseret i at gøre en indsats
og vil være med til at præge sæsonens matcher holder vi et lille møde lørdag d. 29.
marts i forlængelse af opstartsmøderne i dame/herreklubberne.

Hvis du alligevel skal deltage i dagens match, frokost og orienteringsmøde, så afse lige lidt ekstra tid til at mødes med matchudvalget og deltage i debatten. D.v.s. at vi samles ca. kl. 14.30/15.00.

Hvis du gerne vil melde dig som matchleder, men ikke kan deltage d. 29. marts kan du melde dig hos undertegnede
forinden.


Med venlig hilsen

Tove Nielsen (57 64 33 31)


Green-fee aftale


Skjoldenæsholm Golfklub har igen i år indgået en green-fee aftale med
Køge Golfklub, hvilket gør at vi kan spille Køges dejlige bane til en fordelagtig
pris.


Aftalen gælder mandag, tirsdag og onsdag hvor medlemmer af
Skjoldenæsholm Golfklub kan spille for 170 kr. i green-fee.


Online tidsbestilling


Da vi startede op med den nye hjemmeside var der mange der efterspurgte muligheden for at bestille tid via hjemmesiden. Det bliver måske snart muligt,
idet sekretariatet i øjeblikket arbejder på en løsning der gør det muligt
for medlemmer at bestille tid via internettet. Det er endnu ikke helt sikkert, men hvis alt går vel er systemet oppe at køre i løbet
af foråret.


Åbne matcher


I løbet af året får vi en hel del invitationer til åbne matcher i andre
klubber. Da vi ikke har plads på opslagstavlen til alle disse invitationer, vil
de blive sat i en mappe som står i klublokalet lige til venstre for døren.


Jeg kan varmt anbefale at prøve nogle af de åbne matcher, da det er en sjov
måde at afprøve andre baner på og samtidig er billigt, du får typisk green-fee
match-fee og frokost for det samme som en green-fee normalt koster.






Skrevet af Claus Grønager den 17-03-2003