LOGIN
Kun medlemmer
Få adgang til persondelen.
Glemt adgangskode

Nyheder
Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet indeholder nyt fra baneudvalget, og introduktion af en ny funktion på hjemmesiden, der gør det muligt at føre statistik over jeres golfrunder.

Nyt fra baneudvalget


Per Bernsbo som er Baneudvalgsformand, har haft et meget positivt møde med
vores nye greenkeeper. Nedenfor er en kort opsummering af hvad der kom ud af
mødet.



  • Der vil fremover være mere personale på banen også på de tider hvor vi
    spiller. For at undgå farlige situationer skal ALLE afvente at greenkeeper
    personalet vinker jer frem, hvis de arbejder inden for spilafstand.

  • Der åbnes for sommergreens lørdag den 29. marts, hvis vejret ikke
    ændrer sig væsentligt. I ugen op til åbningsmatchen kan greens blive
    lukket igen, hvis vejret udarter sig i negativ retning.

  • Der må bruges vogne fra lørdag den 29. marts.

  • Greens bliver opdelt i 9 felter, og ikke kun 3 som skrevet tidligere.

  • Omkring greens vil der blive klippet så det tydeligere kan ses hvad der
    er green og hvad der er forgreen.

  • Fairways vil blive klippet med lidt mere "musik". Det vil sige at
    de vil bølge lidt mere i landskabet. 

  • For at forbedre vores greens vil der blive arbejdet mere på dem i år.
    Det betyder at der en gang i mellem vil blive lukket 2-3 greens for en
    enkelt dag.

  • Det bliver fremover baneudvalget der "sætter" banen.
    Baneudvalget skal bl.a. bestemme placeringen af gule/røde/blå og hvide
    pæle.


Statistik på hjemmesiden


Du har nu mulighed for at føre statistik over dine runder her på
hjemmesiden. Det eneste du skal gøre er at indtaste dine scorekort efter dine
runder. Statistikken indeholder både overordnede statistikker og statistikker
for de enkelte huller. Derudover indeholder den oplysninger om antal puts,
greens in regulation og fairway hits. Statistikken kan kun bruges til runder på
Skjoldenæsholm.


Du finder statistikken under menupunktet Medlemsfunktioner/Statistik.


For at sikre at andre ikke har adgang til dine scorekort, kræver det en
adgangskode for at komme ind i systemet. Du kan få din adgangskode tilsendt via
E-mail, hvis du indtaster dit medlemsnr. under rubrikken "Jeg kender ikke
mit password" og trykker på "Send password"


Der er lavet en vejledning
i hvordan du bruger systemet, som jeg meget vil anbefale at du læser inden du
tager systemet i brug.


For at du kan se hvad systemet indeholder er der lavet en test person, hvor du har mulighed for at se statistikken for
et helt år. Testpersonen har medlemsnr. 917 og adgangskoden 2279.



Åbningsmatchen


For første gang i klubbens historie kan vi melde "udsolgt" til en
af vores matcher, idet der allerede er tilmeldt 129 personer, det maximale
deltagerantal er 124.







Skrevet af Claus Grønager den 26-03-2003