Invitation til alle golfpiger
Som de fleste ved har Skjoldenæsholm Golfklub også en Dameklub og der er plads til mange flere medlemmer. Vi inviterer derfor alle golfspillende piger til en åben match den 7. maj 2003, så vi kan præsentere os selv og vise hvordan dameklubben fungerer. Kom og vær med - vi "bider" ikke.
Skjoldenæsholm Golfklub har 230 kvindelige medlemmer, men kun 40-45 der spiller i Dameklubben. Vi vil gerne præsentere os selv så vi kan få endnu flere medlemmer. Så derfor - Kom og vær med
Onsdag, den 7. maj 2003 - gunstart kl. 15.30
På denne dag er alle velkomne - bare du har det grønne kort. Vi skal nok ta' godt imod dig. Vil du senere være medlem af Dameklubben må dit handicap højst være 42.
Efter matchen er der dækket op til fællesspisning (for egen regning). Matchgebyr er sat til 20,00 kr. der ubeskåret går til præmier.
Vi har det sjovt i Dameklubben - ikke kun på banen men også i det fælles samvær bagefter. Det er ligegyldigt hvilket år der står på dåbsattesten, om du er nybegynder eller garvet golfspiller - bare du er PIGE og kan lide at spille golf. Kom og prøv.
Du kan tilmelde dig her eller via Dameklubbens matchplan. Der vil også blive sat seddel op på opslagstavlen i kælderen.
Håber vi ses.
Hilsen
Dameklubben
Minna, Dorrit og Margit
Skrevet af Claus Grønager den 24-04-2003 |