Drømmestart på 2003 sæsonen
Vores 2 elite hold fik en drømmestart på sæsonen med store sejre til begge hold.
Som nævnt i tidligere nyhedsbrev, har der været lagt en stor indsats fra alle elitespillerne i, at nå stor form til årets første holm match. For 3. divisions (region 3) holdet, blev sæsonen skudt i gang på Hedelands golf klub's anlæg, lørdag den 10. maj. Vores modstander var Sydsjællands golf klub, der i tidligere sæsoner har vist rigtigt flot spil. Der var derfor ekstra stor koncentration fra morgenstunden, da alle på holdet havde samme fokus – SEJR. Holdet bestod af Jacob Christensen, Jesper Bentsen, Jeppe Brinch, Julian Jacobsen, Henrich Ewers, Michael Hansen og Mark Vergara. Michael og Julian startede i den første foursome, efterfulgt af Jacob og Jeppe. Mark og Jesper var sidste foursome. Ingen af vores foursomes fik en særlig god start, så der var behov for tålmodighed fra alle spillere, hvor der konstant var behov for birdie's for at vinde hullerne. Med fornemt spil og den omtalte tålmodighed kunne vi efter formiddagens kampe, spise frokost med en 6-0 føring. Bedre start kunne ikke ønskes, men det var stadigt vigtigt at opretholde fokus på sejr. Til eftermiddagens singles tiltrådte Henrich i stedet for Julian. Alle spillere udviste flot spil, med 4 sejre, én All Square og én tabt. Så årets første samlede sejr var en realitet med 15 – 3. Flot!
Søndag skulle 3. divisions holdet spille på Køge Golf klub's bane. Her var modstanden Storstrømmen, som var nedrykkere fra 2. division, og derfor også en stor mundfuld. Foursomes sammensætningen var den samme som om lørdagen: Denne gang vil spændingen dog ingen ende tage, og det var det allersidste put på hul 18, som sikrede os en føring til frokosten på 4-2. Henrich spillede igen singles, men denne gang var det Jacob som sad over. Formiddagens spændingen blev afløst af flot spil og vi kom hurtigt op i 3 af singlerne, som var nok til en samlet sejr. Denne gang vandt vi 5 ud af de 6 singles og en samlet sejr på 14-4. Super flot spil.
For Danmarksserie holdet, startede sæsonen først søndag den 11. Maj i Maribo Sø mod Rønnede. Holdet bestod af Nicolai Rasmussen, Martin Clemmesen, Brian Hansen, Jannik Kusk, Rasmus Markholt, Mads Westendahl og Ulrich Meyn. Foursome sammensætningen til årets første match var Nicolai & Ulrich, Rasmus & Martin og Jannik & Brian. På papiret har vi et rigtigt stærkt hold til danmarksserien, men i hulspil kan alt ske, så her var fokus også rettet mod sejr. Modstand blev det dog aldrig helt til, hverken i foursomes eller singles. Holdet kunne drage hjem, med en flot sejr på hele 18 – 0.
2003 sæsonen strækker sig helt frem til september, så det er stadig tidligt, at konkludere noget fra de første kampe, men ingen tvivl om, at Skjoldenæsholm elite fik en drømmestart på sæsonen, med alle muligheder for at nå årets målsætning om oprykning for begge hold.
Til sidst skal lyde en kæmpe tak til alle dem der kom ud og støttede os i weekenden. Det er virkeligt en stor opbakning der prissættes af alle spillerne. Vi håber de har fået en god golf oplevelse.
Glæder os til de næste kampe:
Dato: | Hold: | Modstander: | Bane: | 29. Maj | 3. Division | Korsør | Korsør Korsør G.K. | 29. Maj | Danmarksserien | Maribo Sø | Sydsjælland G.K. |
For detaljeret information: www.infosport.dk eller elitetavlen i klubben
Med venlig hilsen
Eliteudvalget
|